Den nye Eksportkanon – hvad kommer bagefter?

I onsdags blev Danmarks nye eksportkanon offentliggjort. Kanonen indeholder Danmarks vigtigste globale erhvervsbedrifter siden 1989. Pointen er åbenbart at disse bedrifter kan inspirere andre danske virksomheder til også at tage springet – og gøre det med success.
Det er jo på bunden en smuk tanke. Min anke er dog at en eksportkanon ikke direkte hjælper på eksporten.

For det første så er udvalget af virksomheder ret interessant. Du har selvfølgelig de store virksomheder fra Arla til Mærsk Line, men der er forbavsende få små- og mellemstore virksomheder. Det slås i rapporten fast at 100 danske virksomheder står for 50% af den danske eksport. Men spørgsmålet er om det er disse virksomheder der er interessante. De kommer fra en anden tid (ja 90’erne er en anden tid) og har et helt andet udgangspunkt end de fleste danske virksomheder. Derfor synes jeg det er ærgerligt, der ikke er flere eksempler i stil med IO Interactive, DesignIt mv. Det er vel begrænset hvad en mindre dansk højteknologisk virksomhed kan lære fra internationaliseringsprocesser hos de store. Her vil arbejdet hos de mindre eksportvirksomheder være markant mere interessant.
Der kunne desuden nemt have været endnu mere fokus på born global aspektet. En terminologi som iøvrigt behandles lidt skødesløst. Flere danske virksomheder burde tænke globalt fra starten fremfor en orientering mod det nationale og nærmarkederne.

For det andet, så er de 7 erkendelser, der nås frem til, mere eller mindre intetsigende. Det er tanken at andre virksomheder kan drage fordel af disse 7 erkendelser. De er som taget direkte ud af forretningshåndbog købt i lufthavnen – kombineret med en, formoder jeg, politisk indvending mod outsourcing.
Ingen kan i og for sig være imod nogle af de generelle punkter, der nævnes. Her kunne der godt have været stærkere fokus på at udfordre virksomhederne. Det er ikke nødvendigvis rollemodeller og mere eller mindre forsimplede konsulent-råd, en virksomhed har brug for. Men derimod ofte et spark i røven samt ikke mindst stærkere kompetencer på eksportmarkederne.

For god ordens skyld, så er de “7 erkendelser”:

  • En stærk og dygtig ledelse
  • Agilitet og hurtig omstillingsevne
  • Lokalisering og nationale styrkepositioner
  • Vær tæt på kunderne
  • Vær ambitiøs i alle led
  • Hav et konstant blik for fremtidens trends og morgendagens markedsbehov
  • Ikke alle behøver at outsource

 

Men hvad så?

At finde det danske “eksport-dna” er en stærk proposition, og jeg er bestemt fortaler for at vi finder ud af hvad danske virksomheder kan tilbyde en global verden. For vi kan tilbyde masse. Vores ydelser er ofte i særklasse, og mange danske virksomheder har en stærk innovativ kultur, hvor kunden/brugeren sættes i fokus.
Jeg er dog ikke så overbevist at denne eksportkanon rykker så meget for den enkelte virksomhed. Det havde vel egentligt været bedre med en mere konkret køreplan for hvordan man bliver global. Og i højere grad se på det taktiske niveau også. Altså, hvordan skal man egentligt gøre i praksis.

Men jeg er spændt på at se hvordan den bliver implementeret, og hvad der kommer ud af det. Eller om det bare bliver et pænt magasin på kontoret, man kan hive frem en gang i mellem.

Hvis du vil læse mere om born globals, så kan jeg anbefale disse:
1. Handbook of Research on Born Globals
2. The internationalization of Born Globals: An evolutionary process? by Tage Koed Madsen & Per Servais

Den nye eksportkanon kan læses online via dette link.

One response to “Den nye Eksportkanon – hvad kommer bagefter?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *