Kampen mellem Kastrup & Gardermoen om skandinavere og asiatere

Af Jacob Risgaard Knudsen 0

Gardermoen, den største lufthavn i Oslo, ønsker at tiltrække endnu flere langdistanceruter, så de kan tjene flere penge ved at sende nordmænd direkte til Asien, USA osv., fremfor at sende passagerne via andre europæiske lufthavne.

Som det står i denne artikel, så forbindes denne ambition i høj grad til Norwegian, Emirates og Qatar Airways samt nye selskaber – og altså ikke SAS.SAS står indtil videre fast på sin strategi om at bruge Kastrup som hub, og umiddelbart ikke planlægger at ændre strategien med at flyve nordmænd til Amager først og dernæst sende dem videre ud i verden.

Gardermoens ambition er som sådan i overensstemmelse med Norwegians ambition om at få endnu flere langdistanceruter fra Norge. Netop Norwegians lavpris-satsninger viser sig nu at give en gevinst for Gardermoen på en uventet front, hvor engelske og amerikanske turister bruger Gardermoen som layover, inden turen går videre mod Asien.

Men Norwegian bliver ikke alene, mange selskaber er interesserede i rejselystne (og pengestærke) nordmænd. Deriblandt de mellemøstlige giganter Emirates & Qatar Airways samt ikke mindst et af de mest successfylde lavprisselskaber i verden Air Asia. Air Asia ønsker med tiden at flyve mellem Bangkok og Oslo.

Såvel Norwegians Bjørn Kjos og Air Asias Tony Fernandez fokuserer ikke alene på at sende nordmænd ud i verden. De voksende asiatiske middelklasser er interessante for begge flyselskaber. Og de to herrer har jo nok ret. Væksten skal i højere grad findes i de folkerige asiatiske lande end i små skandinaviske lande. Det kan nemt tænke sig at der inden for få år flyves flere asiatere til Oslo, end nordmænd til Kuala Lumpur/Singapore/Jakarta osv.

Det er jo egentligt en interessant tanke at vi kun vil se flere asiatiske turister i Europa, og som det kan ses i vedlagte grafik, så er thailanske og kinesiske turister i top hvad angår forbrug, når de er i Danmark.

 

Markederne er jo store i Asien, og kun voksende som folk får flere penge mellem hænderne.

Her er dog ikke nok bare at tro turisterne vil komme strømmende til hverken Danmark eller Norge, hvis man bare får flere fly. Her kræves en markedsføring af destinationerne. Det er langt fra naturgivent at en thailænder, malay eller inder vil vælge Danmark eller Norge fremfor mere kendte sydligere destinationer.

En interessant faktor er om flyselskaberne på Gardermoen formår at overbevise passagerer fra Sverige og Danmark om at flyve via Oslo. Dette kommer i høj grad til at handle om tidsforbrug, pris, komfort og den generelle kundeoplevelse. Dette kræver at lufthavnene samt flyselskaber kan samarbejde og skabe de bedste kundeoplevelser. Det er ikke nok med en kort og behagelig flyvetyr, hvis man efterfølgende skal tilbringe 5 timer i kold lagerhal – eller omvendt. Den fælles kunderejse må indtænkes her. Flyselskaberne har i dag et fokus på deres del af kunderejsen med check-in, flytur osv. Men dette er sjældent i samspil med kundeoplevelsen fra lufthavnens side. Her har i hvert fald både Kastrup og Gardermoen udfordringer og ikke mindst plads til forbedringer.

Som det ses her og som ofte med luftfart, så spiller de større makroøkonomiske kræfter også ind, hvilket betyder det kan være svært at bestemme hvem der går bedst ud af kampen om at blive den ledende hub Danmark, Norge & Sverige (man skal jo heller ikke glemme Arlanda).

Til info for os Indiens-interesserede, så har Norwegian også nævnt muligheden for at flyve direkte mellem Delhi og Oslo.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info