Bliv iværksætter hos din arbejdsgiver

Af Jacob Risgaard Knudsen 0

Som det er blevet gentaget mange gange og mange steder, så er innovation (forenklet sagt) en nødvendighed for at (for)blive konkurrencedygtig og ikke mindst overleve som selskab. Men hvor skal virksomhederne finde denne innovation og vækst?

Et svar der er meget oppe i tiden er intrapreneurship, som vel kan kaldes organisatorisk iværksætteri på dansk. Kort forklaret handler intrapreneurship om agere som iværksætter i en eksisterende organisation. Men hvorfor organisatorisk iværksætteri – og hvordan kommer man som virksomhed eller iværksætter i gang?

Der er mange gode grunde for såvel medarbejdere som virksomheder for at forsøge sig med intrapreneurship. Virksomheden kræver udvikling og innovation – og medarbejderen har måske et behov for selvrealisering samt ikke mindst en interesse i at skabe nyt og samtidigt implementere nye initiativer til fordel for virksomhed og kunder.

Ofte er virksomheden ikke klar til intrapreneurship, så man møder som organisatorisk iværksætter formentligt hård modstand og store udfordringer med at drive innovationen: “Sådan plejer vi ikke at gøre her“.

Udfordringerne er altså mange: bureaukrati, politik på arbejdspladsen, kapacitet, konservatisme, branding og meget andet. Dette afhænger i stor grad af den enkelte virksomhed – samt den enkelte organisatoriske iværksætter.

Den organisatoriske iværksætter er formentligt kendetegnet ved at være risikovillig og se muligheder, hvor andre ikke gør. Altså tilnærmelsesvis samme karakteristika som iværksættere.

Hvis innovation sker indenfor virksomhedens rammer, så er mulighederne for at virksomheden ejer rettighederne til innovationen desto større.

Hvis virksomheder ikke stiller muligheden til rådighed for at medarbejderne kan bruge tid på at skabe deres egne ideer, så kan virksomheden oplagt få demotiverede medarbejdere og ikke mindst kan der være risiko at den organisatoriske iværksætter tager sin forretningside videre som sideprojekt og måske med tiden kan blive en konkurrent – eller virksomheden mister et nyt forretningsområde.

Men fordelen som organisatorisk iværksætter kan være at det er muligt at udnytte de kompetencer som større selskaber tilbyder: viden, netværk, kapital og ikke mindst muligheden for at beholde sit job
Men hvordan komme i gang som organisatorisk iværksætter?

Hvis du har en god ide til organisatorisk iværksætteri, giver denne artikel i Harvard Business Review fire gode råd:

  1. Find en intern allieret, som kan støtte og give perspektiv
  2. Bygge proof-of-concept
  3. Få adgang til ressourser
  4. Skab en god dækhistorie for dine aktiviteter
Bortset fra punkt 4, så kan det jo lyde som gode råd til almindelige iværksættere også.
Andre kilder fokuserer især på at man skal have en senior sponsor højt oppe i hierarkiet (gerne med budgetansvar af åbenlyse grunde) og samtidig fokusere på at skabe ambassadører i virksomheden samt ikke mindst at få en prototype op at køre.

Og hvordan kommer man igang som virksomhed? 

At bygge en kultur for organisatorisk iværksætteri kan være ganske vanskeligt og kræver masser af energi og ressourser. Et sted at starte er jo skabe en governance, der motiverer medarbejdere og giver plads til at udforske egne ideer. Dette kan være inspireret af 3M og Google, og deres opmuntring til at bruge 25% af arbejdstiden på egne projekter eller det være inspireret af Facebook som afholder hackathons.

Der er samtidigt også muligheder for at opdyrke dette mere strategisk og struktureret ved at bygge videre på eksisterende kompetencer og ydelser. Flere konsulentselskaber er begyndt med dette.

Samtidigt er selskaber i stigende grad i gang med at forbedre relationer til iværksætter-miljøet og ikke mindst acceleratorer og lignende, hvor virksomheder og medarbejderne kan arbejde tæt sammen med iværksættere. Så mulighederne er mange, men det afhænger af virksomhedens kontekst, kapacitet, kompetencer og ikke mindst vision.

Det er min erfaring at virksomheder – og især traditionelle virksomheder – har vanskeligheder ved at opbygge en iværksætter-kultur, og det er jo en generel udfordring for mange virksomheder: At omstille sig til at blive innovation.
Og i denne sammenhæng kan organisatorisk iværksætteri jo bare ses som en form for innovationsstrategi.

Det skal siges at der mangler gode cases fra Skandinavien, men forskellige virksomheder har på den ene eller anden måde forsøgt sig. Eksempelvis TetraPak, Wimp, Maersk og mange flere.

Til sidst skal det også nævnes at ikke alle er lige positive omkring intrapreneurship – se eksempelvis dette blogindlæg fra Forbes, som netop anser intrapreneurship for at være en myte.

 

Relevant læsning:

  1. http://davidmarks.co/2012/02/09/lean-startup-big-company/
  2. http://hbr.org/2013/03/the-case-for-stealth-innovation
  3. http://pando.com/2013/07/25/you-cant-fix-what-you-dont-understand/
  4. http://viniciusvacanti.com/2013/05/07/the-manual-first-startup/
  5. http://www.forbes.com/sites/jesselipson/2014/03/12/intrapreneurship-is-a-myth-heres-why/
  6. http://www.entrepreneur.com/article/227725

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info