Er der en nem forklaring på fald i eksporten til Indien?

Af Jacob Risgaard Knudsen 1

Der har i den seneste uge været en del debat omkring eksporten til Indien, som har været nedadgående det sidste års tid. Flere forklarer nedgangen med sagen om Niels Holck og den indiske regerings kølning af de diplomatiske forbindelser til Danmark. Dette har bl.a. betydet at det kan tage længere tid at få et visum samt at det kan være svært at få møder i stand med offentlige institutioner i Indien og byde på offentlige udbud. Så ja – sagen har helt sikkert en form for indflydelse på den faldende eksport. Men efter at have arbejdet med dansk-indisk forretning i de sidste år, så er det min opfattelse at andre faktorer også spiller ind.

Generelt set, så oplever den indiske økonomi en afmatning for tiden, som naturligt spille ind på eksporten og måske tilbyder danske virksomheder mere konjunktur-afhængige ydelser på det indiske marked end vores nabolande. Desuden konkurrerer danske virksomheder med såvel indiske som andre udenlandske virksomheder på det indiske marked, og måske er den danske virksomheder bare ikke gode nok?
Mere objektivt set, så er det min opfattelse af Indien slet ikke er på radaren blandt danske virksomheder. Det er de store virksomheder, som er på det indiske marked, mens der er langt mellem danske SMV’er. Og interessen for Indien blandt disse er ofte heller ikke til stede.
For dem, hvor Indien er på bordet, så angriber de tit markedet forkert med manglende resultater.En klassisk indgang, og efter min mening fejl, til det indiske marked er via en oftest mere eller mindre ugennemtænkt distributør-løsning. Jeg har flere gange set danske virksomheder blive besnæret af indiske distributørers lovning om guld og grønne skove i Indien, som efterfølgende oplever at resultaterne på ingen måde lever op til løfterne. Jeg kender flere eksempler på, hvordan de indiske distributører bruger deres danske produkter til at få “kunder i butikken” for så at sælge dem en anden løsning.
Derudover så mangler danskere virksomheder kompetencerne til at komme igang på det indiske marked. Dette gælder især for de mindre virksomheder, som oftest ikke lægger en ordentlig strategi og samtidigt simpelthen ikke finder de rette indiske partnere. Indien er et svært marked – og der er mange udfordringer. Jeg har tidligere skrevet om de største udfordringer: kultur, lokal rekruttering, infrastruktur, korruption & bureaukrati og manglende lokalt netværk. Og netop tilgangen til disse udfordringer er formentligt de danske virksomheders største hæmsko for vækst på det indiske marked – og ikke Niels Holck.
Så kort fortalt, så er problemet ikke efter min mening Niels Holck, og det er for let for danske virksomheder og politikere at gemme sig bag denne sag. Problemet er simpelthent at danske virksomheder ikke er dygtige nok og at den eksisterende hjælp og rådgivning fra det offentlige og andre institutioner ikke er god nok. Forhåbentligt kan en forening som Indian Danish Forum være med til at hjælpe på sagen og sætte fokus på Indien.
Og når man så endelig står i Indien, så er den indiske forretningsmand og kunde fuldstændig ligeglad med Niels Holck. De fleste kender meget lidt til sagen og hvis de endelig gør forbinder de den ikke som sådan med Danmark. Danmark er stadig mest kendt for LEGO, køer & mælk, København og kulde – hvis Danmark da overhovedet er kendt.

1 kommentar RSS

  1. Af Indien i dag

    -

    […] Helt så grelt er det ikke. Ifølge Dansk Industri har eksporten til Indien været støt stigende siden 2000, og lå i 2014 på 2.1 mia. kroner. Men den grundlæggende konklusion er korrekt; dansk eksport er ”alt for lav i forhold til det store marked”. Et bud på miseren kan læses hér. […]

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info